Godt nytår

2012-12-14 21:07

Fra styregruppen vil vi sige TAK for den fine opbakning til klubbens aktiviteter i 2012. Vi synes, at medlemmerne har bidraget med mange spændende ture rundt til interessante, lokale virksomheder, natursteder, og at vi har haft nogle gode ture – bl.a. til Nordjylland, til Djursland med Tommy og til Tyskland i august.

Har du forslag til en tur i sommerhalvåret, så skal du endelig kontakte en af os i styregruppen. Det kan være din virksomhed eller en virksomhed, som du har hørt om, skulle være interessant – så kontakter vi virksomheden. Det kan også være en naturperle, som du synes vi skal besøge og drikke vores medbragte kaffe ved. Med andre ord – vores klub bliver lige så god, som du er med til at gøre den.

Vi ses 10. januar til klubbens første klubaften i 2013 – og så glæder vi os alle, til vi skal på vejene om godt 4 måneder – første gang Skærtorsdag 28. marts, hvor vi kører til træf i Esbjerg – via Carstens MC i Varde.

Mange nytårshilsner fra styregruppen

  • The president Niels Overgaard
  • The moneyman Henrik Olesen
  • The practical man Jens Stræde
  • The practical woman Anette Jensen