Invitation til Fjord-MC Oldtimerløbet 2018

 

Selvom det ifølge kalenderen burde være forår, er det alligevel frost, sne, slud og isnende kulde der har præget vejret den sidste tid. Men da vi tror på, at det trods alt også bliver forår og sommer igen i år, har vi selvfølgelig planlagt endnu et Fjord-Mc Oldtimerløb til den tredje lørdag i juni.

 - Så har du en motorcykel eller scooter, med eller uden sidevogn, der er registreret i 1985 eller før, vil vi hermed gerne invitere dig til at deltage i:

 

”Fjord-MC Oldtimerløbet” som afholdes lørdag d. 16. JUNI 2018.

 

Information om Fjord-MC Oldtimerløbet:

Fjord-MC Oldtimerløbet, hvor formålet først og fremmest er hyggelig sammenkomst, er et løb for klassiske motorcykler/scootere der er registreret i 1985 eller før, med eller uden sidevogn.

Til solo-køretøjer kan der tilmeldes max 1 ekstra person og til køretøjer med sidevogn kan der tilmeldes max 2 ekstra personer.

Løbet afholdes altid tredje lørdag i juni (i år d. 16. juni) og med start og mål i Ringkøbing.

       Se billeder fra 2017 her

 

Arrangementet:

Alle tilmeldte møder på Ringkøbing Torv til registrering og udlevering af startnummer m.v.

(Startnummer tildeles efter årgang med ældste sidevogns-cykel først og derefter alle solo-cykler efter årgang).

Ringkøbing Gågadeforening har igen i år inviteret os alle på kaffe og kanelkage i gågaden fra kl. 10:00. Efter registrering, kaffe, lidt hyggesnak og sparken dæk m.v. sendes deltagerne afsted enkeltvis i startnummerorden på en køretur i lokalområdet. Køreturen der i år er på ca. 110 km. har indlagt nogle små opgaver, der skal løses/besvares på bedste vis for at deltage i konkurrencen om de fine præmier. Kontrolkort/opgavebesvarelse afleveres straks ved tilbagekomst efter køreturen, hvor der så udleveres en ”Godtepose” med en T-shirt, en plakette og måske andre godter. Et sted på turen holdes en lille pause hvor der vil blive udleveret en frokostbolle eller lignende. Turen slutter ved VesterhavsHallen med fælles spisning og præmieoverrækkelse.

  • Startgebyr for deltagelse er kr. 200,- pr. MC med fører og kr. 150,- pr. ekstra person.
  • Beløbet indbetales/overføres til Ringkøbing Landbobank konto nr. 7670-5647479 samtidig med afsendelse af tilmelding.    HUSK at skrive navn på indbetalingen.

 

Program for lørdag d. 16. juni 2018:

10:00 Vi mødes på Torvet i Ringkøbing til registrering m.v. og til kaffe og kanelkage i Gågaden.

11:30 Start på ”Oldtimerløbet” (en køretur på ca. 110 km).

16:00 Alle motorcykler er kommet hjem fra turen og har afleveret kontrolkortet.

17:00 Fælles spisning og præmieoverrækkelse i Vesterhavs-Hallen.

 

Tilmelding senest TORSDAG d. 17. maj 2018.

NB. Når du har udfyldt tilmeldingsblanketten på næste side, så husk at trykke på ”Send tilmelding” knappen

Du vil så inden for få dage modtage en mail med bekræftelse på tilmeldingen.

GÅ TIL TILMELDING

 

Kender du andre der måske kunne have lyst til at deltage, så fortæl dem gerne om denne hjemmeside.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive til os på oldtimerlobet@gmail.com eller evt. ringe til Ingvar på tlf. 22 73 67 67.

Med venlig hilsen

Fjord-MC Oldtimerløbet

v. Ingvar, Jean, Egon



Egon

Jean

Ingvar