Klubaften torsdag den 22. februar – Foredrag Jens Kokholm.

2018-02-22 19:00

Jens Kokholm, Holstebro har mange års erfaring med at planlægge ture for venner, bekendte og hvem der ellers vil med. Den første tur var tilbage i 1974, en flok på 20 glade motorcyklister drog ud på en 3 ugers ferie til Jugoslavien, som det hed dengang. Siden er det blevet til mange både korte og lange ture.
For Jens er det en livsstil at køre motorcykel og lære nye motorcyklister at kende, han skal ikke leve af det, det er en hobby og for fornøjelsen at han planlægger ture, som andre MC-kørere også kan få glæde af.


Jens kommer og beretter om oplevelser fra de mange år med planlægning og afvikling af et stort antal spændende ture med gode oplevelser og rejsefæller.

Sted: Medborgerhuset, Brogaardsvej 2, Ringkøbing.
Tid: torsdag den 22. februar 2018 kl. 19.00.