Tilmelding til Tyskland turen 2016.

2015-11-01 20:56

Tysklandsturen 2016

 

Så er der åben for tilmelding til turen 2016, 26 – 28. august.  Som sædvanlig er det efter først til mølle princippet.

Denne gang går turen til hotel www.Seehotel-Geestland.de , som ligger 370 km fra Ringkøbing. Vi mødes ved rådhuset kl. 6.45 til kort briefing. Som sædvanlig opdeles vi i hold. Hold I kører kl. 7.00, derefter køres med 10 minutters interval, dette bedes venligst men bestemt overholdt. Første pitstop holdes i Skærbæk hos bager Andreasen, Kirkegade 1, (Super Brugsen) hvor der er stor parkeringsplads. Her er både alm. Bagerbutik, samt Cafe.

Herefter køres videre over grænsen ved Sæd, og ned gennem marsklandet i Schleswig Holstein. Frokosten indtages på Ballhaus Tivoli, An der Chaussee 16,  25348  Glückstadt. www.tivoli-glückstadt.de   Turen over Elben foregår med færgen Glückstadt – Wieshafen, ( husk kontanter). Når man kommer til færgelejet, kører man forbi bilerne, som holder i kø, og helt frem til færgen. Motorcyklister placeres der, hvor der ikke er plads til biler.

Fra Wieshafen køres gennem landskabet i Niedersachen.

Det forventes vi er fremme ved hotellet ca. kl. 16 – 17. Ruten vil senere blive lagt på hjemmesiden.

Lørdagsturen bliver på ca. 120 – 150 km, turen bliver senere lagt på hjemmesiden.

 

Prisen for 2 overnatninger incl. halvpension i dobbeltværelse. Kr. 915,-

Prisen for 2 overnatninger incl. halvpension i enkeltværelse. Kr. 995,-

 

Betaling vil blive opkrævet i januar 2016.

 

Tilmelding til poulmansgaard@gmail.com