Tysklandsturen 2018.

2018-08-24 07:00

Tysklandsturen 2018.

 

Kære Fjord-mc medlemmer, så er Tysklandsturen for 2018 på plads. Det bliver weekenden 24. – 26. august. Denne gang skal vi bo på www.hotelfrommann.de. Det er et landhotel for venlige kulturelle mennesker, det betyder dog ikke vi skal have slips på. Det er et hyggeligt hotel, som ligger syd for Hamborg. På hotellet er der et lille svømmebad. De har siden 2006 haft eget bryggeri, så det bliver jo spændende at smage deres øl. Der er udendørs Biergarten, som vi selvfølgelig skal gøre brug af, da vejret jo altid er godt, når vi er på tur.

 

Prisen for 2 overnatninger med halvpension i enkeltværelse er kr. 1.200,00, og for dobbeltværelse er prisen pr. person kr. 975,00. Som sædvanlig er det først til mølle princippet. Så kom til tasterne og tilmed dig. Betaling skal finde sted senest 20. januar, dog ikke før 2. januar af hensyn til kassereren. Gør det nemt for dig selv, gå ind på homebanking med det samme og sæt det til betaling 10. januar.

 

Lørdagsturen går til Munster, hvor vi skal se et panzermuseum med 150 store enheder. Tanks, våben og køretøjer - fra 1917 og frem til i dag. Derudover er der mange andre udstillinger som uniformer, medaljer, våben, uarmerede køretøjer, radioudstyr og militært legetøj. I udendørsområdet kan man se, hvor lidt plads der er i en Leopard  type 1 og vigtigheden af besætningens samarbejde. www.daspanzermuseum.de

Husk at oplyse navn og Tysklandstur ved indbetaling. Konto nr. 7670-2825045.

 

Turen til Frommans Landhotel hedder: Ringkøbing - Fromann Landhotel

https://tourstart.org/tour/Ringk%C3%B8bing__Fromann_Landhotel_79567

 

Lørdagsturen hedder: Lørdagstur 2018 - Fjord-MC

https://tourstart.org/tour/L%C3%B8rdagstur_2018__FjordMC_79595

 

De tilførende GPS filer er vedhæftet

Til Garmin er der *.gpx filer og til TomTom er det *.itn filer

 ringkoebing__fromann_landhotel.gpx (5,2 kB)
ringkoebing__fromann_landhotel.itn (1,3 kB)
loerdagstur_2018__fjordmc.gpx (3,8 kB)
loerdagstur_2018__fjordmc.itn (882 B)

 

 

 

Tilmelding  poulmansgaard@gmail.com